Derfor skal du vælge en varmepumpe til erhverv

I nutidens samfund, hvor bæredygtighed og energieffektivitet er afgørende for miljøet og virksomheders økonomi, spiller valget af opvarmnings- og kølesystem en stor rolle. Varmepumper tilbyder en effektiv løsning på begge områder, og hos Dansk HVAC oplever vi i øjeblikket stor efterspørgsel på varmepumper – ikke mindst på grund af Erhvervsstyrelsens tilskud til danske virksomheder, der ønsker at skifte deres olie- eller gasfyr til varmepumpe.

Læs med for at se de mange fordele ved at vælge en varmepumpe til erhverv, herunder hvorfor varmepumper er så effektive. Vi guider dig også i dine muligheder for tilskud, så din virksomhed kan opnå store, miljøvenlige besparelser.

 

Hvorfor er varmepumper effektive?


Varmepumper udnytter energi fra naturlige kilder i form af luft, vand eller jord til at opvarme og køle bygninger. Helt konkret benytter de et kølemiddel, der cirkulerer i et lukket kredsløb i varmepumpen. Når kølemidlet passerer gennem en fordamper, absorberes varmeenergien fra enten luft, varme eller jord afhængig af typen af varmepumpe. Ved at optage varmenergien, øges trykket og temperaturen, som herefter udsendes i form af luft i rummet eller varmt vand, der distribueres gennem et fordelingssystem. Når varmen er blevet overført, cirkulerer den tilbage til fordamperen og gentager processen.

Varmepumper er langt mere energieffektive end traditionelle opvarmningssystemer, da de genererer mere varmeenergi, end de forbruger elektricitet.

 

Hvad er fordelene ved at vælge en varmepumpe til erhverv?


Økonomiske besparelser: Med sit lavere energiforbrug betaler du mindre i strøm end ved traditionelle opvarmningssystemer, hvilket minimerer dine driftsomkostninger markant. Faktisk kan du i nogle tilfælde ligefrem halvere din årlige varmeregning.

Miljøvenlig drift: Med en varmepumpe mindsker du CO2-udledningen og andre former for miljøforurening. Det bidrager til en mere bæredygtig løsning til opvarmning og køling af bygninger. I en tid med stort klimafokus er det vigtigt for erhvervslivet at tage ansvar for grøn omstilling.

Grøn virksomhedsprofil: Når du skåner miljøet, bidrager du til en bedre fremtid. Din virksomhed får på den måde en mere grøn profil ved at vise engagement i miljøbeskyttelse, hvilket kan tiltrække flere kunder, der i stigende grad efterspørger bæredygtighed.

Lang levetid og driftsikkerhed: Varmepumper er nemme at vedligeholde og har lang levetid, så længe du får den serviceret én gang om året, hvilket er et lovkrav. Når du laver en aftale med Dansk HVAC får du automatisk service og vedligehold med i puljen. Efter installation kører varmepumpen af sig selv, så du kan nyde godt af minimal vedligeholdelse og i stedet fokusere på din virksomhed. 

 

Hvordan får jeg tilskud til varmepumpe?


Hvis din virksomhed på nuværende tidspunkt opvarmes af et olie- eller gasfyr, bør du ikke lade dig skræmme af installationsomkostningerne ved udskiftning til en varmepumpe. Som vi allerede har nævnt, kan du opnå store besparelser på længere sigt og skåne miljøet ved at skifte nu. Derudover tilbyder Erhvervspuljen tilskud til virksomheders grønne omstilling. Puljen reguleres af Energistyrelsen og støtter et væld af energispareprojekter. Afhængig af størrelsen på din virksomhed kan du få tilskud, der dækker op til 50% af omkostningerne ved at skifte fra olie- og gasfyr til varmepumpe. Du kan læse meget mere om ansøgning i vores artikel: "Erhvervspuljen: Få tilskud til varmepumpe".

Med en varmepumpe er din virksomhed fremtidssikret, så hvorfor ikke skifte nu, mens du kan få tilskud? Dansk HVAC er eksperter i at rådgive, designe, installere og vedligeholde varmepumper i erhvervslivet. Vores kundekreds er bred og omhandler bl.a. private virksomheder, autoværksteder, offentlige institutioner, Forsvaret, hospitaler, andelsforeninger og meget mere. Kontakt os i dag, så kan vi sammen finde den bedste løsning for din virksomhed.

 

FAQ 


Hvad er fordelene ved at vælge en varmepumpe til erhverv?


Fordelene ved at vælge en varmepumpe til erhverv inkluderer høj energieffektivitet, besparelser på energiregningen, miljøvenlig drift, lang levetid og pålidelighed.


Hvordan fungerer en varmepumpe?


En varmepumpe fungerer ved at udnytte principperne for termodynamik til at trække varmeenergi ud af en kilde som luft, vand eller jord og overføre den til det sted, der skal opvarmes eller køles.


Kan jeg få tilskud til at installere en varmepumpe?


Ja, med Energistyrelsens Erhvervspulje kan du som virksomhedsejer søge tilskud og få dækket op til 50% af omkostningerne ved at udskifte dit olie- og gasfyr til varmepumpe.

Dansk HVAC Engineering A/S

Lunagervej 3

2650 Hvidovre

CVR: 30509978

Dansk HVAC Engineering A/S er en faglig teknisk velfunderet teknikentreprenørvirksomhed, etableret i 2003, som både er udførende, projekterende og rådgivende og som ud over at udføre den tekniske implementering af projekter, også lægger stor vægt på projektstyring og anlægsdokumentation.

 

Vi er sikkerhedsgodkendte og HEM godkendte (meget høj klassificering) til forsvaret.
Vi har 24/7 udkald til kritiske IT-installationer, serverrum etc. hos forsvaret. Det er der ikke mange andre firmaer der er. Læs mere om det her.